engstroem.dk

Familien Engstrøms blog

Arkiv over 'Sjov' Kategori


Leg på campingpladsen

Skrevet af Flemming Engstrøm på 19 april 2008

 

 

Lagt i Sjov | Ingen kommentarer »

Gågaden er en grusvej

Skrevet af Flemming Engstrøm på 19 april 2008

Som campingturister går turen altid til nærmeste provinsby lørdag formiddag. I dag var vi i Kalundborg hvor gågaden bød på en særgegen overraskelse - den var nemlig en grusvej. Anne-Christine mente det var første gang vi har oplevet at gågaden var en grusvej.

Lagt i Sjov | Ingen kommentarer »

Sikke en snestorm

Skrevet af Flemming Engstrøm på 23 marts 2008

Ungerne leger i snestorm

15 cm sne med minusgrader og stiv kuling…Kør kun ud hvis det er højst nødvendigt.

Det er nogenlunde sådan det har lydt i vejrudsigten de sidste par dage. Her i Hillerød har det været lidt svært at genkende den vejrudsigt, det har været et fantastisk flot vejr, skyfri himmel med sol. Sneen må være faldet et andet sted, og blæsevejret må ligge så højt oppe at vi ikke kan mærke det.

Nogen vil mene at meteorologerne tager fejl med deres udsigter, men det gør de slet ikke! Se bare følgende udsagn fra en meteorolog i Poltiken:

»I vores øjne er prognoserne ofte meget rigtige. Men i folks øjne kan de måske virke forkerte, fordi folk ikke opholder sig der, hvor det sker, eller fordi de ikke har set den seneste prognose«.

Jo, han har ret. Vi er nok det forkerte sted, og vi læser sikkert også de forkerte vejrudsigter. Og sneen, jo den har da været der, den forsvandt bare så hurtigt at vi slet ikke nåede at se de 15 centimeter, faktisk har der været helt op til 25 centimeter!

»Men der har faktisk været meget sne i landet. Meget af det nåede bare at tø, så snart det landede. Det betyder jo, at vi ikke har kunne måle det, men jeg vil gætte på, at der flere steder ville have været 20-25 centimeter sne, hvis det kunne måles«.

Det er nok i virkeligheden slet ikke solskin og blå himmel udenfor, jeg tager nok fejl……

Billedet viser ungerne der leger udenfor i snevejret.

Lagt i Diverse, Sjov | Mærket: | 2 kommentarer »

Øl er sundt

Skrevet af Flemming Engstrøm på 22 marts 2008

ale16.jpg

Forbes skriver at det nu er sundt at drikke øl. Business.dk referer fra Forbes som giver 8 grunde til at det er sundt at drikke øl. 

  1. Nedsætter risikoen for hjerterealterede sygdomme.
  2. Kan forhindre dannelsen af blodpropper.
  3. Modvirker forhøjet blodtryk.
  4. Beskytter diabetikere mod hjerte-kar-sygdomme.
  5. Er godt for knoglerne.
  6. Forbedrer livskvaliteten.
  7. Giver generelt lavere dødelighed. 
  8. Giver folk en følelse  af at de lever sundere (selvom de ikke gør det…)

Alle disse argumenter gælder selvfølgelig kun ved moderat indtagelse. Desuden skal man være opmærksom på at de lærde ikke alle  nødvendigvis er enige i ovenstående , læs f.eks en dansk lektors mening om om argumenterne.

Og skal man drikke øl så bør man altså smage Danmarks absolut bedste øl, Ale16 fra Bryggeriets Refsvindinge.

Lagt i Livsstil, Sjov | Mærket: , , | Ingen kommentarer »

Flyvende fisk - sjov på arbejde

Skrevet af Flemming Engstrøm på 14 marts 2008

På afdelingens seminar for et par uger siden så vi en film fra Pike Place Fishmarket i Seattle. Det er en fiskeforretning i et indkøbscenter hvor man for 12 år siden besluttede sig for, at det skal være sjovt at gå på arbejde. De har så efterfølgende opdyrket en kultur hvor de laver sjov med kollegaerne og kunderne hele dagen, og de keder sig aldrig.

Vi blev ret hurtigt enige om, at det ikke lige var noget for vores afdeling at smide rundt med fisk, men det har da inspireret os til at introducere mere humor i vores dagligdag.

Lagt i Flemming, Sjov | Mærket: , , | Ingen kommentarer »

Hvor skal SIM-kortet være?

Skrevet af Flemming Engstrøm på 13 marts 2008

simkort.jpg 

Jeg fik ny computer i dag, det tog 3 måneder fra bestiling til vores IT-afdeling leverede. Godt den gamle ikke var gået i stykker….

Denne gang var dyret opgraderet med WEBcam, smartcard-reader og indbygget 3G-GSM. Jeg ved ikke rigtigt hvad jeg skal bruge et webcam til, men da selv min datter har en pc med indbygget webcam skulle jeg selvfølgelig også have det. Jeg ejer ikke et smartcard, så det får jeg vist ikke testet foreløbig. Men det indbyggede 3G-kort skal jeg nok få brug for. Så skulle jeg gerne kunne være online i de 2 gange 35 minutter jeg hver dag sidder i et S-tog.

Problemet opstod da jeg skulle finde et slot hvor jeg kunne indsætte SIM-kortet. Det burde være nemt nok at finde, men ak der var ingen slots der passede til et SIM-kort.

Panikken bredte sig, var der overhovedet indbygget 3G? BIOS-opsætningen bekræftede dog at der var et 3G-modul indbygget, men hvor pokker skulle SIM-kortet placeres?

To af afdelingens tekniske spidskompetencer blev tilkaldt af en flov chef som måtte indrømme at han ikke selv kunne finde ud af at sætte SIM-kortet i :-(

Heldigvis var de ligeså meget i vildrede og mystikken bredte sig. Vi gik endda så langt at vi hentede manualen på Fujitsus hjemmeside og skimmede den igennem. Ikke et ord om SIM-kort….

Tilsidst kom Eskild stolt gående med en bærbar hvor batteriet var taget af. Længst inde bag batteriet var det lille slot til SIM-kortet, succes!

3 tekniske genier med tilsammen 60 års IT-erfaring løste denne store opgave på under 2 timer :-)

Lagt i Flemming, IT, Sjov | Mærket: , , | Ingen kommentarer »

Om at fedte for chefen

Skrevet af Flemming Engstrøm på 13 marts 2008

positiv.jpgbestikkelse.jpg 

I forbindelse med vores værdiprojekt på jobbet er der nedsat tre grupper som står for hvert tema og dermed også skiftes hver uge til at fremme deres tema.

Efter endt projekt skal der udpeges en gruppe som har gjort det ekstra og som belønnes med en frokost i byen.

Det er mig og min chefkollega som suverænt bestemmer hvilken gruppe som skal vinde, og for at gøre det ekstra udfordrende er det meldt ud at bestikkelse af chefen er helt legitimt og sandsynligvis vil fremme gruppens muligheder for at vinde.

Det fører til mange sjove oplevelser i løbet af dagen lige fra humor-gruppens sølle forsøg på at bestikke mig med en Marabou til positivitetsgruppens fantastiske oppyntning af mit skrivebord med påskepynt.

Men dagens højdepunkt var nu de to lagkager som Betina og Jane havde lavet.

lagkage.jpg

Lagt i Flemming, Sjov | Ingen kommentarer »

Positiv besparelse

Skrevet af Flemming Engstrøm på 12 marts 2008


På jobbet arbejder vi med et trivsels-projekt som handler om at indføre  fælles værdier i afdelingen. For at det skal blive en del af vores hverdag øver vi os hver uge i at bruge en af de tre værdier: humor, positivitet og innovation.

Denne uge handler det om positivitet, og alle har en opgave med at de skal lave 3 positive ting hver dag. De må meget gerne smitte andre omkring sig.

En lidt pjattet form, men det virker! Det er pludselig blevet ok at glæde sine kollegaer med en positiv bemærkning, det er jo fedt nok.

En lidt speciel situation opstod på det ugentlige afdelingsmøde. Positivitetsgruppen havde besluttet at alle sætninger skulle indledes med noget positivt. Samtidig skulle jeg orientere om at vi skal spare 2% på årets budget for at imødegå et forventet overforbrug på socialområdet, ikke det fedeste budskab at skulle fremføre når vi i forvejen har et stramt budget.:

Dagens gode nyhed er, at vi får lov at beholde 98% af vores budget.

Lagt i Flemming, Sjov | Mærket: | Ingen kommentarer »

Godt Hummør

Skrevet af Flemming Engstrøm på 3 marts 2008

Vi arbejder med forskellige værditemaer på jobbet for tiden. Ugens tema er humor/fjollerier. Et af resultaterne var at vi alle mandag blev mødt af nedenstående syn på forsiden af intranettet :-)

Flemming som hummer

Lagt i Flemming, Sjov | Mærket: , | Ingen kommentarer »