engstroem.dk

Familien Engstrøms blog

Archive for marts 23rd, 2008

Sikke en snestorm

Skrevet af Flemming Engstrøm på 23 marts 2008

Ungerne leger i snestorm

15 cm sne med minusgrader og stiv kuling…Kør kun ud hvis det er højst nødvendigt.

Det er nogenlunde sådan det har lydt i vejrudsigten de sidste par dage. Her i Hillerød har det været lidt svært at genkende den vejrudsigt, det har været et fantastisk flot vejr, skyfri himmel med sol. Sneen må være faldet et andet sted, og blæsevejret må ligge så højt oppe at vi ikke kan mærke det.

Nogen vil mene at meteorologerne tager fejl med deres udsigter, men det gør de slet ikke! Se bare følgende udsagn fra en meteorolog i Poltiken:

»I vores øjne er prognoserne ofte meget rigtige. Men i folks øjne kan de måske virke forkerte, fordi folk ikke opholder sig der, hvor det sker, eller fordi de ikke har set den seneste prognose«.

Jo, han har ret. Vi er nok det forkerte sted, og vi læser sikkert også de forkerte vejrudsigter. Og sneen, jo den har da været der, den forsvandt bare så hurtigt at vi slet ikke nåede at se de 15 centimeter, faktisk har der været helt op til 25 centimeter!

»Men der har faktisk været meget sne i landet. Meget af det nåede bare at tø, så snart det landede. Det betyder jo, at vi ikke har kunne måle det, men jeg vil gætte på, at der flere steder ville have været 20-25 centimeter sne, hvis det kunne måles«.

Det er nok i virkeligheden slet ikke solskin og blå himmel udenfor, jeg tager nok fejl……

Billedet viser ungerne der leger udenfor i snevejret.

Lagt i Diverse, Sjov | Mærket: | 2 kommentarer »