Endnu et brille-øv
Skrevet af Flemming Engstrøm på 22 marts 2008
Efter min dumme oplevelse med mine briller havde jeg fundet ud af at sende mine gamle briller til www.brilleglasset.dk og bestille dem til at sætte glas i med den styrke som jeg bestilte.
Planen var god nok, man bestiller på nettet og sender sine briller med posten. Man oplyser selv styrke på de glas man vil have. Helt perfekt for mig, optikerne havde ikke en chance for at komme i fysisk nærhed af mine øjne.
Men ak, jeg har lige fået en mail fra dem hvor de skriver at de glas jeg har bestilt til 695 kr. ikke kan sidder i brillerne. Istedet skal jeg have nogle andre glas til 1495 kr, en ekstraregning på 800 kr. Det syntes jeg er for dyrt for at få ny glas i de briller, da jeg sandsynligvis kan købe en helt ny læsebrille til samme pris.
Fandt iøvrigt denne guide til hvordan man bestiller briller via nettet. Her er anvisninger til hvordan man kan spare meget ved at bestille briller og glas i udlandet og en udmærket guide til hvordan man gør det i praksis. Lidt surfing på de links der er på deres side har allerede afsløret at en pris på 1495 kr for supertynde 1.6 plastikglas er for meget da f.eks www.netbriller.com sælger glassene til 1060 kr.
Lagt i Flemming | Mærket: briller, Flemming | Ingen kommentarer »









