engstroem.dk

Familien Engstrøms blog

Ligninger - no problem

Skrevet af Flemming Engstrøm på 21 marts 2008

aceopg.jpg 

Anne-Christine er ved at lave blæk-matematik. Ca. 1 gang om måneden får de en matematikopgave udleveret i skolen som så skal afleveres en måned senere. Det giver dem god tid til at få lavet opgaver, som typisk er 5-6 opgaver med 4-5 underopgaver hver.

Hun har haft lidt problemer med at disponere den måned hun har til at lave matematikken, faktisk var der en tendens til at den blev lavet i sidste øjeblik. Det er Ok hvis det så går godt, men det gjorde det det ikke. Der var for mange fejl, karakteren var for lav, og både forældre og lærere syntes ikke det var godt nok.

Nu laves lektierne ved at far checker og coacher. Det skaber dog en del udfordringer fordi der skal laves aftaler og aftalerne skal overholdes. Dertil kommer frustration, konflikt og vrede når  der er fejl eller jeg ikke mener det er lavet godt nok. Bølgerne kan gå højt, men resultatet udebliver ikke.

Karakteren er nu helt op og ringe, og hvad der er endnu bedre, hun oplever at hun selv får løst opgaverne.

I går brugte hun adskllige timer på at løse en ligning bestående af to formler. Opgaven var at finde ud af hvornår de to formler gav det  samme resultat. Hendes første tilgang til opgaven var at sætte forskellige værdier ind i formlerne og teste hvornår de gav det samme resultat, det lykkedes ikke. Det var først da der blev sat et lighedtegn imellem de to formler at hun kunne se, at dette var en ligning og at de to formler kun giver det samme resultat når formel1=formel2.

Det viste sig, at hun ikke have forstået principperne omkring ligninger. Så hun brugte onsdag aften til at læse om ligninger, og på et tidspunkt kom hun ud og meddelte med stolthed, at nu havde hun løst ligningen.  Den kritiske far tog det dog ikke for gode varer før kontrollen var gennemført; havde hun nu også vist hvordan hun var kommet frem til resultatet? Havde hun checket med de to formler? Passede tallet med de to linjers krydsningspunkt? Og svaret var ja det gjorde, og ja, hun havde selv checket det.

Godt gået Anne-Christine

Leave a Reply

XHTML: Du kan bruge disse opmærkninger: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>