engstroem.dk

Familien Engstrøms blog

Elektroniske valg

Skrevet af Flemming Engstrøm på 18 marts 2008

votingbox.jpg

I Frederiksberg Kommune har vi rigtig gode erfaringer med at lave elektroniske valg. Men vi vil gerne mere…

Til kommunalvalget havde vi elektroniske valglister. Når borgerne kom med deres valgkort blev de verificeret med en stregkodelæser hvorefter de fik udleveret deres stemmeseddel. Resultatet var, at der aldrig var kø for at få stemmesedlerne udleveret.

Ved ældrerådsvalgene og ved integrationsvalget har vi tilbudt alle, at de kunne afgive deres stemme hjemmefra via internettet. Resultatet var en højere stemmeprocent fordi der var nem adgang til at afgive sin stemme via computeren.

Den ultimative elektroniske løsning til elektroniske valg vil selvfølgelig være, at man til næste kommunalvalg kan afgive sin stemme via kommunens hjemmeside ved at identificere sig med sin digitale signatur. Så langt når vi desværre nok ikke, der er nok for mange traditioner bundet til selve valghandlingen.

Ambitionen til europavalget næste år, eller senest til næste kommunalvalg,  er  som minimum at der er elektroniske valglister (som de tidligere år) og, at der er mulighed for at afgive sin stemme elektronisk i stemmeboksen. Det betyder, at man på valgstedet kan vælge at gå ind i en “gammeldags” stemmeboks med sin papirstemmeseddel eller man kan vælge at gå i en stemmeboks med en stemmemaskine. Stemmemaskinen er blot en computer hvor man afgiver sin stemme på en trykfølsom skærm efter at man har indsat sit valgkort. Når man har afgivet sin stemme printer maskinen en kvittering hvor det fremgår hvad man har stemt. Kvitteringen lægger man i en arkivboks når man forlader stemmeboksen. Kvitteringen skal kun bruges af hensyn til en evt. revision af den elektroniske stemmeafgivning, men den bruges ikke yderligere i valghandlingen eller ved optællingen.

Hel ideen med at digitalisere valghandling virker rationelt indlysende. Ud fra et rationelt perspektiv er det simpelthen uforståeligt at det ikke er sket før. Men alligevel har det vist sig at være svært at skabe fremdrift på dette område. Der er en masse traditioner knytet til valghandlingen. Det skal man respektere, men man kan sagtens skabe fornyelse og effektivisere processen uden at skade den demokratiske proces.

Det er derfor ritigt godt at Frederiksberg Kommune ikke står alene med dette projekt nu. 5 andre kommuner støtter op om projektet ligesom KL også er indtrådt i projektet.

Se også Computerworlds omtale af projektet.

Leave a Reply

XHTML: Du kan bruge disse opmærkninger: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>