Afdelingsmøde i Frederiksberg have

I denne uge skal vi være innovative på jobbet. Alle skal lave tre innovative ting hver dag som publiceres på tavler i afdelingen. Formålet er at få os alle til at tænke over nye måder at løse dagligdags opgaver på. Vi er en udviklingsafdeling, vi lever af at skabe innovative løsninger til andres problemer. Nogen gange er det et problem at se sine egne opgaver i et innovativt perspektiv, derfor denne “leg”.

Planlægningsgruppen havde i dag besluttet at afdelingsmødet skulle holdes lidt anderledes end vi er vant til. Normalt spiser vi fælles morgenmad om onsdagen i starten af afdelingsmødet. I dag fik alle udleveret en pose med 2 rundstykker og en kop kaffe i et plastikbæger. Derefte gik vi en tur i Frederiksberg have hvor morgenmaden, kaffen, det gode selskab og det gode vejr blev nydt.

En god oplevelse og en god start på dagen.

Sikke en snestorm

15 cm sne med minusgrader og stiv kuling…Kør kun ud hvis det er højst nødvendigt.

Det er nogenlunde sådan det har lydt i vejrudsigten de sidste par dage. Her i Hillerød har det været lidt svært at genkende den vejrudsigt, det har været et fantastisk flot vejr, skyfri himmel med sol. Sneen må være faldet et andet sted, og blæsevejret må ligge så højt oppe at vi ikke kan mærke det.

Nogen vil mene at meteorologerne tager fejl med deres udsigter, men det gør de slet ikke! Se bare følgende udsagn fra en meteorolog i Poltiken:

»I vores øjne er prognoserne ofte meget rigtige. Men i folks øjne kan de måske virke forkerte, fordi folk ikke opholder sig der, hvor det sker, eller fordi de ikke har set den seneste prognose«.

Jo, han har ret. Vi er nok det forkerte sted, og vi læser sikkert også de forkerte vejrudsigter. Og sneen, jo den har da været der, den forsvandt bare så hurtigt at vi slet ikke nåede at se de 15 centimeter, faktisk har der været helt op til 25 centimeter!

»Men der har faktisk været meget sne i landet. Meget af det nåede bare at tø, så snart det landede. Det betyder jo, at vi ikke har kunne måle det, men jeg vil gætte på, at der flere steder ville have været 20-25 centimeter sne, hvis det kunne måles«.

Det er nok i virkeligheden slet ikke solskin og blå himmel udenfor, jeg tager nok fejl……

Billedet viser ungerne der leger udenfor i snevejret.

Endnu et brille-øv

Efter min dumme oplevelse med mine briller havde jeg fundet ud af at sende mine gamle briller til www.brilleglasset.dk og bestille dem til at sætte glas i med den styrke som jeg bestilte.

Planen var god nok, man bestiller på nettet og sender sine briller med posten. Man oplyser selv styrke på de glas man vil have. Helt perfekt for mig, optikerne havde ikke en chance for at komme i fysisk nærhed af mine øjne.

Men ak, jeg har lige fået en mail fra dem hvor de skriver at de glas jeg har bestilt til 695 kr. ikke kan sidder i brillerne. Istedet skal jeg have nogle andre glas til 1495 kr,  en ekstraregning på 800 kr. Det syntes jeg er for dyrt for at få ny glas i de briller, da jeg sandsynligvis kan købe en helt ny læsebrille til samme pris.

Fandt iøvrigt denne guide til hvordan man bestiller briller via nettet. Her er anvisninger til hvordan man kan spare meget ved at bestille briller og glas i udlandet og en udmærket guide til hvordan man gør det i praksis. Lidt surfing på de links der er på deres side har allerede afsløret at en pris på 1495 kr for supertynde 1.6 plastikglas er for meget da f.eks www.netbriller.com sælger glassene til 1060 kr.

Øl er sundt

Forbes skriver at det nu er sundt at drikke øl. Business.dk referer fra Forbes som giver 8 grunde til at det er sundt at drikke øl. 

1. Nedsætter risikoen for hjerterealterede sygdomme.
2. Kan forhindre dannelsen af blodpropper.
3. Modvirker forhøjet blodtryk.
4. Beskytter diabetikere mod hjerte-kar-sygdomme.
5. Er godt for knoglerne.
6. Forbedrer livskvaliteten.
7. Giver generelt lavere dødelighed. 
8. Giver folk en følelse  af at de lever sundere (selvom de ikke gør det…)

Alle disse argumenter gælder selvfølgelig kun ved moderat indtagelse. Desuden skal man være opmærksom på at de lærde ikke alle  nødvendigvis er enige i ovenstående , læs f.eks en dansk lektors mening om om argumenterne.

Og skal man drikke øl så bør man altså smage Danmarks absolut bedste øl, Ale16 fra Bryggeriets Refsvindinge.

Tag toget og spar

De sidste par måneder har jeg taget toget til jobbet. Om morgenen tager det lige så lang om jeg tager bilen eller toget, om eftermiddagen går det lidt hurtigere hjem med bilen. Men jeg slipper for disse ulidelige køer på motorvejen. I stedet kan jeg arbejde i toget svarende til 2 gange 35 minutter hver dag som er den tid jeg bruger i S-toget. Det tager mig 1 time og 15 minutter hver vej; 25 minutter på cykel, 35 minutter i s-tog og 7 minutter med metro og 8 minutters gang til rådhuset.

Nu da diesel-priserne er steget igen og nærmest er på niveau med benzin syntes jeg det var på tide at sætte økonomi på forskellen mellem bil og tog.

Togpris

Et månedskort til alle zoner koster 1180 kr, samlet udgift pr. år på 12.980 kr svarende til 11 måneder hvor jeg køber kort.

Bilpris

Der er 40 km hver vej til jobbet, svarende til 80 km  om dagen eller 17.600 km kørsel årligt.

Diesel koster 10,10 kr/literen p.t. og bilen kører ca. 12 Km/l. Svarende til at det koster 0,84 kr. i omkostninger til diesel pr. kørt kilometer. Med 17.600 kilometers årlig kørsel svarer det til en årlig dieseludgift på 14.784 kr.

Service koster ca. 5700 kr. pr. gang pr. 15.000 km svarende til en serviceudgift på 0,38 kr. pr. kørt kilometer, eller 6688 kr årligt ved 17.600 km årlig kørsel.

Dæk kan køre ca. 40.000 km før de skal skiftes. Prisen for nye dæk er ca. 8000 kr. Dækomkostningen pr. kørt kilometer er derfor 0,20 kr. svarende til en årlig omkostning på 3520 kr. ved 17.600 km årligt.

Parkeringstilladelse koster 200 kr. om måneden, svarende til 2.200 kr. årligt for 11 måneder.  

Den samlede omkostning pr. år er 27.192 kr. ved kørsel med bil.

Besparelsen

Jeg sparer altså 27.192-12.980=14.212 kr. årligt ved at tage toget.

…..og så har jeg ikke medregnet værdien af de færre kørte kilomenter ved et salg af bilen om 2-3 år.

….dertil kommer at jeg kan tage hjem en time tidligere fra jobbet fordi jeg kan arbejde i toget.

….og så får jeg også kørt 10 km på cykel hver dag, det må da være godt for konditionen

….og så har udledt 3,5 ton mindre CO2. Ikke nok til at redde verden, men et skridt på vejen.

Ligninger - no problem

 

Anne-Christine er ved at lave blæk-matematik. Ca. 1 gang om måneden får de en matematikopgave udleveret i skolen som så skal afleveres en måned senere. Det giver dem god tid til at få lavet opgaver, som typisk er 5-6 opgaver med 4-5 underopgaver hver.

Hun har haft lidt problemer med at disponere den måned hun har til at lave matematikken, faktisk var der en tendens til at den blev lavet i sidste øjeblik. Det er Ok hvis det så går godt, men det gjorde det det ikke. Der var for mange fejl, karakteren var for lav, og både forældre og lærere syntes ikke det var godt nok.

Nu laves lektierne ved at far checker og coacher. Det skaber dog en del udfordringer fordi der skal laves aftaler og aftalerne skal overholdes. Dertil kommer frustration, konflikt og vrede når  der er fejl eller jeg ikke mener det er lavet godt nok. Bølgerne kan gå højt, men resultatet udebliver ikke.

Karakteren er nu helt op og ringe, og hvad der er endnu bedre, hun oplever at hun selv får løst opgaverne.

I går brugte hun adskllige timer på at løse en ligning bestående af to formler. Opgaven var at finde ud af hvornår de to formler gav det  samme resultat. Hendes første tilgang til opgaven var at sætte forskellige værdier ind i formlerne og teste hvornår de gav det samme resultat, det lykkedes ikke. Det var først da der blev sat et lighedtegn imellem de to formler at hun kunne se, at dette var en ligning og at de to formler kun giver det samme resultat når formel1=formel2.

Det viste sig, at hun ikke have forstået principperne omkring ligninger. Så hun brugte onsdag aften til at læse om ligninger, og på et tidspunkt kom hun ud og meddelte med stolthed, at nu havde hun løst ligningen.  Den kritiske far tog det dog ikke for gode varer før kontrollen var gennemført; havde hun nu også vist hvordan hun var kommet frem til resultatet? Havde hun checket med de to formler? Passede tallet med de to linjers krydsningspunkt? Og svaret var ja det gjorde, og ja, hun havde selv checket det.

Godt gået Anne-Christine

Åbenhed eller databeskyttelse?

Mine nye venner fra Tartu-kommune i Estland viste mig deres system til ansøgning om optagelse i daginstitution. De har mangel på daginstitutionspladser, og det gælder derfor om at stå så højt oppe ventelisten som muligt.

Børnene kan skrives op fra de er født og via deres online-system kan forældre se at deres barn er skrevet op og hvornår de kan håbe på, at der bliver en ledig plads.

Det overraskende ved deres system er, at opskrivningslisterne er offentlige. Man kan simpelthen gå ind på kommunens hjemmeside og se en liste over de børn der er skrevet op, hvor de er skrevet op og hvornår de kan få en plads.

Det samme var tilfælde i skolesystemet hvor forældrene kunne logge ind og se alle elevers karakter og lærerens begrundelse for karakteren.

Som dansk offentlig IT-ansvarlig var min reaktion, at det var helt uacceptabelt på den måde at offentliggøre børnenes navne og deres karakterer. Folkene fra Tartu var derimod stolte over denne åbenhed som efter deres mening var borgernes sikkerhed for at der ikke blev snydt, alle kan simpelthen følge med.

Jeg spurgte dem om man også kunne se naboens skatteoplysninger, men det var dog lukket land. Der var altså (heldigvis) grænser for åbenheden.

Elektroniske valg

I Frederiksberg Kommune har vi rigtig gode erfaringer med at lave elektroniske valg. Men vi vil gerne mere…

Til kommunalvalget havde vi elektroniske valglister. Når borgerne kom med deres valgkort blev de verificeret med en stregkodelæser hvorefter de fik udleveret deres stemmeseddel. Resultatet var, at der aldrig var kø for at få stemmesedlerne udleveret.

Ved ældrerådsvalgene og ved integrationsvalget har vi tilbudt alle, at de kunne afgive deres stemme hjemmefra via internettet. Resultatet var en højere stemmeprocent fordi der var nem adgang til at afgive sin stemme via computeren.

Den ultimative elektroniske løsning til elektroniske valg vil selvfølgelig være, at man til næste kommunalvalg kan afgive sin stemme via kommunens hjemmeside ved at identificere sig med sin digitale signatur. Så langt når vi desværre nok ikke, der er nok for mange traditioner bundet til selve valghandlingen.

Ambitionen til europavalget næste år, eller senest til næste kommunalvalg,  er  som minimum at der er elektroniske valglister (som de tidligere år) og, at der er mulighed for at afgive sin stemme elektronisk i stemmeboksen. Det betyder, at man på valgstedet kan vælge at gå ind i en “gammeldags” stemmeboks med sin papirstemmeseddel eller man kan vælge at gå i en stemmeboks med en stemmemaskine. Stemmemaskinen er blot en computer hvor man afgiver sin stemme på en trykfølsom skærm efter at man har indsat sit valgkort. Når man har afgivet sin stemme printer maskinen en kvittering hvor det fremgår hvad man har stemt. Kvitteringen lægger man i en arkivboks når man forlader stemmeboksen. Kvitteringen skal kun bruges af hensyn til en evt. revision af den elektroniske stemmeafgivning, men den bruges ikke yderligere i valghandlingen eller ved optællingen.

Hel ideen med at digitalisere valghandling virker rationelt indlysende. Ud fra et rationelt perspektiv er det simpelthen uforståeligt at det ikke er sket før. Men alligevel har det vist sig at være svært at skabe fremdrift på dette område. Der er en masse traditioner knytet til valghandlingen. Det skal man respektere, men man kan sagtens skabe fornyelse og effektivisere processen uden at skade den demokratiske proces.

Det er derfor ritigt godt at Frederiksberg Kommune ikke står alene med dette projekt nu. 5 andre kommuner støtter op om projektet ligesom KL også er indtrådt i projektet.

Se også Computerworlds omtale af projektet.

Tvungne webcam-møder?

Søren Brøndum skriver i sin blog  på Computerworld at han vil foreslå, at man i det offfentlige indfører faste rutiner for webcam-møder fremfor at holde de traditionelle møder hvor alle møder fysisk op til mødet. Han ser det som en måde at holde mere effektive møder på og dermed også en måde at optimere det offentliges ressourceanvendelse.

Han foreslår konkret, “at det 3 dage om ugen aftales, at der holdes web-møder 1-2 timer dagligt via nettet. Der lægges et web-mødebånd ind i alles kalendere eet år frem på de 3 dage.”  Jeg tror ikke at Søren foreslår denne tvungne form for webcam-møder fordi han er tilhænger af tvang som sådan, men måske mere fordi han tror der skal gøres noget særligt for at introducere denne måde at arbejde på i det offentlige.

Han har sikert ret, både i at møderne kunne bliver mere effektive og i, at der skal lidt tvang til for at få ændret praksis. Men ud fra min egen erfaring mener jeg, at der er en række vigtige hensyn, udover udsigten til en rationel effektiviseringsgevinst, som man også skal drage med ind i overvejelserne.

For det første skal man erkende at møder også har et socialt sigte. Arbejder man i en daginstitution med skiftende vagter og  en hektisk hverdag så er der behov for regelmæssige fællesmøder hvor alle er samlet og hvor man ikke bliver forstyrret. Det er en vigtig ledelsesplatform og en sikring af fælles faglig dialog og reflektion over hverdagen.

Jeg har tidligere været med til at arbejde med digitaliseringsprojekter som overflødiggjorde behovet for at hjælperne i hjemmehjælpsgrupper behøvede at mødes til deres morgenmøde. Teknologien gjorde dette planlægningsmøde overflødigt og medarbejderne kunne i stedet gå direkte ud til deres besøg. Alligevel var det ikke muligt at afskaffe morgenmøderne, de var vigtige både i forhold til den faglige dialog og i forhold til gruppens trivsel. Og i en branche hvor man har svært ved at skaffe personale vil man gerne sørge for at passe godt på dem man har. 

For det andet skal man være opmærksom på behovet for interessevaretagelse. Når man laver projekter i den offentlige sektor opdager man hurtigt at interessentbegrebet er vigtigt. Strategisk interessevaretagelse er enorm vigtigt i en verden hvor der er kamp om ressourcerne. Det betyder ofte, at deltagere i møder udelukkende har en interessevaretagelsesagenda. De er altså med i mødet for at varetage deres domæneinteresser og ikke nødvendigvis for at varetage fællesskabets interesser. Det er derfor meget normalt, at der holdes møder med mange deltagere hvor kun få bidrager fordi “resten” kun deltager som en slags vagthunde for deres domæner. Dette opleves særligt hvis man deltager i projekter og forhandlinger der går på tværs af myndigheder, men det er også meget almindeligt indenfor en organisations egne rammer. Jeg  tror ikke Web-cammøder vil virke til denne form for mødeaktivitet. Det er et interessepolitisk spil hvor man har brug for at sidde omkring bordet og have øjenkontakt med de  øvrige deltagere.

For det tredje må man også erkende at en række møder faktisk er overflødige. Mange af de generelle koordineringsmøder der afholdes kunne helt være undgået hvis man istedet havde en gennemgående praksis med at sagsbehandlere og projekledere var bedre til at sikre løbende information og rettidig indragelse af interessenter. Og lige nøjagtigt i denne situation kunne web-møderne måske være et godt alternativ til personligt fremmøde eller til telefonen.

Digitalt borgerkort i Estland

Vi havde besøg af en delegation fra Tartu i dag. Kommunaldirektøren, IT-chefen og et par mere kom på besøg i Frederiksberg Kommune for blandt andet at høre om vores digitale løsninger og vores projektmodel. Jeg var blevet bedt om at stå for denne del af mødet og havde forberedt 20 slides med alle vores goodies.

Det eneste jeg vidste om digitaliseringsindsatsen i Estland på forhånd var, at de har elektroniske valg til deres parlament, og at ca. 20% af vælgerne bruger løsningen.

Allerede kort tid inde i min gennemgang gik det op for mig, at hver gang jeg sagde “se hvad vi  har”, så sagde de “sådan en har vi også, men vores kan lidt mere….”. De fleste af vores selvbetjeningsløsninger havde de. Det eneste jeg for alvor kunne brillere med var vores pasfornyelsesløsning, den syntes de til gengæld også var rigtig smart.

Jeg blev nysgerrig på hvorfor de var så langt fremme med deres løsninger. Min kollega Sonja havde lugtet lunten, og hun kendte også allerede en del af hemmeligheden. “Kunne I ikke vise Flemming jeres borgerkort” spurgte hun pænt kommunaldirektøren som derefter beredvilligt hev sit smartcard frem til beskuelse. Og Sonja havde selvfølgelig helt ret, her var nøglen til deres succes med digitale løsninger. Alle borgere har simpelthen en digital signatur i baglommen i form af et ID-kort med indbygget chip.

Hvis alle borgere har et elektronisk Id-kort som de kan bruge til deres kommunikation med det offentlige så skaber det selvfølgelig også en efterspørgsel efter digitale løsninger som kortet kan bruges til.

Alle bogere i Estland har mulighed for at få et borgerkort, og en lang række offentlige ydelser kræver at de har kortet.

Det bruges som generelt ID-kort i forhold til alle borgernes relationer med det offentlige. Det bruges som digital signatur når borgerne kommunikerer elektronisk med det offentlige eller når de skal logge ind i de offentlige løsninger. Deres borgerløsning til skat er ligeså langt fremme som vores, det foregår simpelthen udelukkende elektronisk.

Kortet bruges som ID-kort indenfor hele Schengen-området. Dvs. at de f.eks ikke behøver at have pas med til Danmark sålænge de medbringer deres borgerkort.

De estiske banker bruger også kortet til deres netbank-services. Ikke noget med at de har deres eget logon-system, det giver simpelthen ikke mening i et land hvor alle har et digitalt borgerkort.

Tænk hvilken fantastisk boost det kunne give til den digitale udvikling i Danmark hvis vores politikere havde været lidt mere fremme i skoene på dette område. Men rart at vide at esterne kan vise os hvordan man gør.

Links 

• Ansøgning om kort
• Om ID-kortet.